luk

Besøg børn i Etiopien

Basale Fakta:

Indbyggere:

102.403.196

Hovedstad:

Addis Ababa - 3.238.000 indbyggere

Sprog:

Amharisk og mange andre stammesprog

Landet med de mange sprog

Er du til bjerge? Så er det Etiopien, du skal rejse til. I gamle dage hed landet Abessinien. Det er her mennesket opstod for millioner af år siden.

70 forskellige sprog!

I Etiopien taler man over 70 forskellige sprog, men amharisk er etiopiernes fællessprog. Det er det eneste afrikanske sprog, som har sit eget skriftsprog. Der er mange forskellige sprog. De officielle sprog er: amharisk 33 % oromigno 32 % tigrigna 6 % somaligna 6 % guaragigna 3,5 % sidamigna 3,5 % hadiyigna 2 % engelsk og arabisk.

Omkring 11 % af befolkningen bor i byer. I lavlandet bor der mange nomadestammer, som flytter rundt sammen med deres dyr. I højlandet lever stort set alle af landbrug.

Et stort land, med en lang historie

Etiopien er Afrikas ældste selvstændige land - og det næststørste. De fleste andre lande i Afrika har været koloniseret af europæiske lande. Etiopien har kun været besat af Italien i en kort periode under 2.verdenskrig.

Etiopien har en lang kulturhistorie som kristent kongerige. Kongedømmet ophørte dog i 1974 med et kup.

Tørke, hungersnød, krig og dårlige regeringer har plaget Etiopien i de seneste 40 år.

Befolkningen er inddelt i fire sociale grupper. Den laveste gruppe består af slaver. Denne opdeling af befolkningen afgør også hvilket arbejde man har.   Nogle jobs er finere end andre jobs, fx er det finere at være advokat fremfor metalarbejder og læderarbejder. Hvis man hører til de to laveste grupper skal man ikke regne med at få et af de finere jobs.

De traditionelle huse i Etiopien er runde og er flettet af piletræ og dernæst isoleret med et tyndt lag mudder. Tagene består af strå og ligner lidt "tophuer" i deres facon. Nogle steder i landet er husene lavet af sten og har to etager. Andre steder er husene trekantede!

Ældre mennesker bliver behandlet med stor respekt i Etiopien. Hvis en ældre person træder ind i et rum, så skal man stå op indtil den person har sat sig ned.

Husk at vaske hænder

Det er vigtigt at vaske hænder i Etiopien inden man skal spise. Det er fordi alle måltider spises med fingrene - og maden tages fra en fælles skål på bordet!

Her spiser man pandekager hver dag. Det er dog ikke den pandekage, som du kender, men en lidt større, tyndere og lidt syrlig pandekage, som kaldes injera. Injera brækkes i mindre stykker ved bordet og dyppes i maden, som oftest består af en stuvning af gulerødder, kål, spinat, kartofler og linser.

Ved særlige højtider spises oksekød, kylling og lam sammen med injera. Nogle gange spises oksekødet råt.

Kaffe er en elsket drik i Etiopien, hvor det tilberedes på en tradtionel måde. Røgelselsespinde bliver tændt samtidigt med at kaffebønnerne males til kaffe. Kaffen skal derefter brygges i en særlig, sort kaffekande over bål.