luk

Besøg børn i Somalia

Basale Fakta:

Indbyggere:

12.300.000 (2015)

Hovedstad:

Mogadishu - 1.353.000 millioner indbyggere

Sprog:

Somali, arabisk, italiensk, engelsk

Kameler, klaner og nomader

Somalia ligger i Afrika, så langt man kan komme mod øst. Området hedder Afrikas Horn. Det ligner nemlig hornet på et næsehorn.

Leoparden er symbolet for Somalia. Men det er kamelen også. Man kan se mange kameler i landet. Dem bruger man til mange forskellige ting. Blandt andet transport, mælk og kød. Det er godt at have mange kameler. Det betyder, at man er rig.

Somalia har været en engelsk koloni. Det har også været en Italiensk koloni. De blev frie i 1960. Efter det gik det godt for landet. Men så kom der borgerkrig i 1991. Krigen er stadig ikke helt slut. Nu er Somalia et af de fattigste lande i verden. 

Klanen kommer først

I Somalia lever folk i klaner. Det er meget vigtigt for en somalier, hvilken klan man kommer fra. En klan er en gruppe, som har en fælles forfader. Som regel har hver klan et overhoved og en række uskrevne regler for, hvordan klanens medlemmer skal opføre sig. De to største klaner hedder Samaal og Sab. Klanerne er meget store. Derfor lever folk i mindre grupper. Men stadig med folk fra deres egen klan. De forskellige klaner er ikke altid så glade for hinanden. De har haft mange konflikter.

Tidligere bestemte man ikke selv, hvem man skulle giftes med. Det gjorde familien. En ung pige kunne blive gift med en ældre mand. Han skulle være fra hendes egen klan. I Somalia får pigen ikke mandens efternavn. Hun beholder sit eget. Det er almindeligt at blive skilt. Derfor laver man en kontrakt, før man bliver gift. I kontrakten står der, at kvinden får nogle penge, hvis de bliver skilt. I dag bestemmer de fleste selv, hvem de vil giftes med. 

Nomader - det rejsende folk 
I Somalia har der været nomader i mange tusinde år. Det er omkring 60 % af folk, der lever sådan. Nomader er folk, der flytter rundt hele tiden. De bor i øde ørken-områder. Her leder de efter et sted med græs og vand. Så slår de deres telt op. Nomader bruger al deres tid udenfor. De finder skygge i deres telt eller ved et stort træ. Når børnene skal i skole, bruger de skyggen fra et stort træ som klasselokale. 

Nomader bor i et rundt telt. Det hedder en Aqual. Det er lavet af pæle, der er dækket af stof, dyreskind eller blik. Det eneste møbel, som de har, er en seng lavet af træpæle og dyreskind. Teltet er nemt at pakke sammen igen. De flytter teltet på ryggen af en kamel. I dag er der også nogle, der bruger biler til at flytte deres ting rundt med.

Mælk og muufo-brød
Nomaderne i Somalia drikker meget mælk. Mælken kommer fra geder, kameler og køer. Når gederne er ved at være gamle, bliver de slagtet og spist. Køddet og leveren fra geder og får er populært. Men det spiser somaliere kun få gange om måneden. Mest når der er fest. Honning, dadler, ris og te er almindelig mad for nomader. 

Landmændene i syd dyrker mest majs, bønner, hirse, squash. De spiser kogt ris og hirse. Men de kan ikke selv dyrke ris. Det må de købe fra andre lande. 

Det mest populære brød hedder muufo. Det er fladbrød. Det er lavet af majsmel. I syd elsker de også pasta med tomatsovs. Det er fordi, Somalia engang var en italiensk koloni. Selvom der er masse hav og fisk i vandet, kan de fleste somaliere ikke lide at spise dem.   

Mange års krig
I Somalia har der været borger-krig i rigtig mange år. Den startede i 1991. Det er en krig mellem de forskellige klaner i landet. Men også mellem regeringen og islamiske grupper. En af grupperne hedder Al-Shabab. De har styret mange områder i landet. Gruppen er en del af Al-qaeda. Krigen har ødelagt meget af Somalia. Der var nemlig ingen regering til at styre landet. Først i 2000 kom der en ny regering. Regeringen har fået hjælp i kampen. Blandet andet fra Etiopien, USA og FN. Regeringen har fået de fleste områder og byer tilbage. Krigen er ikke helt færdig endnu. Der er stadig mange soldater i landet. Men det går bedre end tidligere.